torsdag den 21. marts 2013


Jeg har lige færdiglæst Siri Hustvedts 'What I Loved', og jeg kan mærke, jeg er for berørt til at skrive noget mindeværdigt om den lige nu. Det kan være, dét kommer, når jeg jeg kommer mig over, hvor grusomt fantastisk rørende den er.  Så kan det være, jeg kan træde et skridt tilbage og måske blive i stand til at analysere lidt på både hvor smukt, men også hvor klogt, skrevet den er. Hustvedt er vist næsten så labyrintisk som sin mand; jeg har bare sjældent oplevet så meget menneskelig og psykologisk dybde og indlevelse i en bog.

For short: Bogen, der er en livshistorie, der fortælles af den, "nu" gamle og svagtseende, Leo Hertzberg, handler om erindringens kraft, og hvad vi husker. Den handler om kunst og om formidling, om sociopati og 'hysteria'. Men mere end alt andet handler den om kærlighed og dét at miste. Og disse temaer er eksekveret ... på en måde, jeg ikke har ord for lige nu.


LÆS.DEN

mandag den 11. februar 2013

Modsætninger en masse

TILVÆRELSENS ULIDELIGE LETHED - MILAN KUNDERA
Tilværelsens ulidelige lethed er en bog, der følger flere hovedpersoner, hvis veje krydser hinanden på mere eller mere ejendommelig vis i og udenfor et besat Tjekkiet. 
Bogen handler om lethed og tyngde, om svaghed og styrke, om erotik og kærlighed, om sjæl og legeme om sorg og lykke, og om hvad der sker, når forholdene vendes på hovedet, og tyngde i tilværelsen er så vigtig en komponent i ens liv, at der, når den fjernes, kun er den ulidelige lethed tilbage.

Tilværelsens ulidelige lethed er kort sagt en bog om selve livets modsætninger, og hvad der sker med kærligheden, når disse bliver for store. 
"Den tungeste byrde er altså samtidig et billede på den mest intense livsfylde. Jo tungere byrden er, des nærmere jorden er vort liv, des virkeligere og sandere er det."
Tilværelsens ulidelige lethed er udover at være et værk, der stiller spørgsmål til.. ja selve vores tilværelse, og hvordan vi vælger at agere i livet overfor hverandre - og hinanden, også en bog, der forklarer læseren en hel del om Tjekkiet som et besat og undertrykt land - og hvordan dettte har påvirket de mennesker, der har beboet det... Og denne meget eksplicitte og gennemgående influens fra bogens specifikke samfundsmæssige vilkår, vil måske få nogen til at argumentere for, at bogen måske har mistet sin aktualitetsværdi.
Men for mig kommer Tilværelsens Ulidelige Lethed netop som et friskt pust i en tid i mit liv, hvor min læsning har været meget præget af min unge alder og den transitionsfase mellem det (mere eller mindre) konforme skolesystem og det svimlende og skræmmende 'rigtige' liv, hvor alting lige pludselig er muligt. En tid som mange af os unge mennesker oplever.
Kundera har i hvert fald med en voldsom og svimlende kraft suget mig med tilbage i den lidt mere højpandede og poetiske litteratur, hvor bøger er kunst i form så vel som indhold, og hvor de store følelser og modsætninger, der nu engang findes i verden må blive taget op og overvejet igen. Nogle gange bliver man jo nødt til at sætte sig ud over sit eget liv. Det er nok meget sundt.

Jeg vil anbefale bogen til enhver, der har mod på at bruge en time eller 5 i selskab med meget fin og poetisk litteratur, der samtidig kræver en del af sin læser. For med denne bog er det ikke nok at nyde historien; de eksistentielle spørgsmål, der florerer hele bogen igennem som de temaer, der  
s a m m e n t ø m r e r   teksten til en tankevækkende helhed er så vigtig en del af bogen, at den ikke på nogen facon kommer til sin fulde ret, hvis man ikke er indstillet på en smule filosofisk grublen. Men det er vel heller ikke så krævende endda?