To beast or not to beast

Franz Kafka - Forvandlingen 

Jeg er endnu ikke så velbevandret i Kafkas forfatterskab - men endnu engang imponerer han mig vildt, og jeg kan ikke gøre andet end at begræde hans alt for tidlige død, og hans derved alt, alt for begrænsede publiceringer. Når det er sagt, så skal man nyde de bøger, der er - for få steder i verdenslitteraturen finder man ens så sublim og finurlig kritik af bureaukratiets uigennemskuelighed samt - i dette tilfælde - den "menneskelige" bestialitet.

'Forvandlingen' starter en morgen, hvor Gregor Samsa vågner op i sin seng for at finde ud af, at han i nattens løb er blevet forvandlet til et kæmpemæssigt insekt. Der bliver givet ingen forklaringer - end ikke stillet nogle spørgsmål til hvordan, eller hvorfor denne forvandling har fundet sted, for dybest set har det absolut ingen betydning for historien. Nej, denne historie handler ikke om magi eller overnaturlige hændelser - den handler om, hvordan man behandler andre mennesker. For som Gregor Samsa har beholdt sit menneskelige, selvopofrende sind, er resten af hans familie ikke i stand til at se udover hans monstrøse ydre.

Bogens vigtigste tema ligger under realplanet og viser os nogle svagheder ved den måde vi agerer overfor hinanden - men også os selv. For ikke nok med, at vi kan have en tendens til at (hvor klichée det end lyder) at skue hunden på hårene, så kritiserer (eller måske nærmere begræder) bogen en selvopofrelse for dem man elsker, der i sidste ende bliver selvudslettende.
Forvandlingen får os til at tage vores gængse opfattelser af, hvordan man beskriver svigt og snævertsynethed op til revision.

For i sidste ende stiller bogen det spørgmsål, der i hvert fald henledte mine tanker på en bog, som Victor Hugos "Klokkeren fra Notre Dame" - for når alt kommer til alt, hvem er så i virkeligheden et monster, og hvem er en mand?