Nu har alting faktisk været helt rigtigt i omkring 1 uge, 16 timer, toogtredive minutter og en masse sekunder, der ikke på nogen måde er ligegyldige, da følelsen af ægte, ukompliceret rigtighed (det er jo ikke engang et rigtigt ord. Og-hvad-så? Nå!) har fyldt dem ud til den yderste krog af deres eksistens. Det kan godt være, det virker langt ude at snakke om tid på den måde, men jeg er bare ligeglad, for jeg er en glad rebel med tømmermænd, ja jeg er så. Jeg bor igen i verdens skønneste Tweedjakke, hvorfra små ting, som NV-rapporter, latin-tests og kaffe-mangel pludselig virker som ganske overskuelige småproblemer, der kan ordnes med et enkelt slag med min magiske lappenål! Tag dén, onde lærerdjævle - jeg er Den Syende Superfe !Selv halvanden time spenderet på et sted så sjæleløst som McDonald's - med udsigt til at skulle møde min pap-svigermor for første gang (... auch, nerver? Oh no not at all. Det kan godt være, jeg er god til forældre, meen ...) virkede igår fuldstændig overkommeligt, fordi alt igen var rigtigt.
Her til venstre har vi faktisk et portræt af alt, der er rigtigt. På trods af, at det måske ikke er jordens smukkeste billede, kan jeg utroligt godt lide det alligevel. Man kan jo ikke ligne en parodi på et glansbillede hele tiden - Og det skal man bestemt heller ikke!
Nå! Nu vil jeg smutte op på mit værelse og rydde det op, så det ikke længere er sundhedsskadeligt at befinde sig derinde. Derefter skal jeg hjem til en kær ven og lave musik!
Superkræfterne er helt sikkert med mig! KAPOW!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar