mandag den 27. februar 2012

Filmatiseringer og flommede fejlcastings


Nej, nej, nej, nej.....

Jeg må indrømme, at jeg aldrig har været meget for filmatiseringer af særlig mange bøger, jeg har læst. Det er meget sjældent, at en sådan filmatisering kan fange, hvad man som læser har fået ud af den givne bog. Det fantastiske... det magiske ved bøger er jo netop, at man selv forestiller sig så meget. At man selv at skabe en hel verden og føle på en anden måde, end når an får serveret det hele på et fjernsynsfad af sølv.

Men bevares. Filmmediet er nu engang ganske populært, og at jeg føler en aversion mod filmatiseringer - også de gode af slagsen - skyldes nok hovedsagligt, at jeg hader følelsen af at genlæse en bog... Blot for at finde ud af, at istedet for ens egen, originale forestilling, figurerer nu blot gengivelser af en andens tolkning af den selvsamme historie - hvis man er heldig med et sløret skær af det flakkende minde, man har om sine egne tanker omkring sig.

Derfor bliver det så meget værre, når castingen er så fejlagtig, som der er tale om her.
Tom Hanks bliver aldrig, og jeg gentager.. aldrig Oskar Schells far i Ekstremt højt og utroligt tæt på ifølge mig. Der er ikke så meget andet at sige, end øv.
Jeg er stadigvæk i et dilemma, om hvorvidt jeg skal se denne film eller ej.

Jeg undskylder for kvaliteten af dette indlæg. Jeg måtte bare have min frustration over, at Tom Hanks skal figurere i alt, ud. 

- Liva

Ingen kommentarer:

Send en kommentar