torsdag den 23. oktober 2014

Boglig bolig #1

Da jeg forleden sad og kiggede rundt i min stue, gik det pludselig op for mig, hvor meget litteratur fylder i mit hjem. Ikke blot inde i hovedet på mig og i form af bøger, der ligger spredt i min lejlighed.
Jeg går, på trods af min status som komplet og uopretteligt rodehoved, meget op i min bolig, og derfor synes jeg, det kunne være sjovt at vise jer en serie af, hvordan litteraturen også har sneget sig ind i mit hjem som en integreret del af min indretning.

Startende med dette lille billede.


Det her lille tekstudsnit er en del af et digt ved navn 'The Dream' af én af mine absolutte yndlingspoeter, William Blake. 
Billedet har faktisk en ret sjov historie - det er en hjemmekreation, jeg biksede sammen, fordi jeg ingen penge havde, da jeg først flyttede ind i min lejlighed, efter et halvt års ophold i Paris. Og mens jeg stadig brugte en flyttekasse som sofabord, var det her billede det eneste, der prydede mine vægge.

Jeg synes, disse to vers har den fineste ordlyd, og jeg elsker idéen om, at der altid - ligegyldigt hvor langt væk hjemmefra man kommer - (hvordan man end vælger at tolke det,) vil være en nynnende bille, til kan guide én hjem igen. 


'The Dream' fra Songs of Innocence and Experience, William Blake


2 kommentarer:

  1. Hvor er det smukt med så fine ord på væggen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - hvor er du sød, Rikke. Jeg er også selv meget glad for altid at kunne kigge lidt på poesi. ❤️

      Slet