On Booze - F. Scott Fitzgerald

"On Booze" af F. Scott Fitzgerald, (Picador 2012) 3/5 stjerner

Da jeg åbnede 'On Booze' troede jeg, jeg skulle kastes ind i vrimlende, snurrende, vanvittige beskrivelser af Fitzgerald og alkohol. Jeg troede, jeg skulle med på en rejse til '20erne og bade i champagne til tonerne af jazz, mens Fitzgerald skulle være min fordrukne og til tider tømmermændsramte guide. 

"Then I was drunk for many years and then I died." 

... Og dét troede jeg med rette. Bogens bagside præsenterer 'On Booze' som en samling af drukhistorier om én af nyere tids mest notoriske alkoholiserede genier. Den beskrivelse er dog ret langt fra sandheden. Ofte føles de udvalgte erindringer og essays malplaceret under en sådan beskrivelse - det synes til tider, at de blot er valgt ud, fordi ordet 'booze' bliver nævnt en enkelt gang.

Men når det er sagt, så er dette selvfølgelig et værk af netop Fitzgerald, og svimlende smukke beskrivelser af landskaber og byer og følelser og alkohol florerer da også på de små sider. 

"That night we stopped under the white-trunked trees to open the windshield to the moon and to the sweep of the south against our faces, and to better smell the fragrance rustling restlessly amidst the poplars."

... Det er bare ikke rigtig helt nok. Jeg var faktisk parat til at give den her bog 2 stjerner på trods af, at jeg knuselsker dens forfatter, men så kom uddraget fra 'My Lost City' om New York, den skønne by, og slog benene væk under mig. Fitzgerald kan, som ingen anden, skabe en stemning og få læseren til at leve sig ind i de hvirvlende beskrivelser af fest og champagne og sorg og fremmedgjorthed. 

"And with the awful realization that New York was a city after all and not a universe, the whole shining edifice that he had reared in his mind came crashing down."

Egentlig synes jeg virkelig bare, at det er  ærgerligt,  at  sådan  en  smuk  bog  om  så gennemført vild og tosset og damaged en mand bare ikke er bedre. Men hvis man alligevel er die hard Fitzgerald-fan, er den bestemt et kig værd.

Til gengæld bliver jeg nu nok nødt til at læse 'The Crack-Up,' om Fitzgeralds depression og alkoholmisbrug. (selvom det ikke ligefrem lyder som opmuntrende læsning.)